Trump underskriver præsidentiel ordre om krypto og forbyder digital centralbankvaluta (CBDC)

Kilde: GETTY IMAGES
Den amerikanske præsident Donald Trump har underskrevet sin første præsidentielle ordre (Executive Order, EO), der potentielt får stor betydning for kryptoindustrien. Ordren forbyder udviklingen af en digital centralbankvaluta (CBDC) i USA og opretter en arbejdsgruppe til at undersøge regulering af stablecoins og en national reserve af digitale aktiver.
I en tv-transmitteret tale fra Det Ovale Kontor den 23. januar præsenterede Trump initiativet sammen med sin nye rådgiver for AI og krypto, David Sacks. Ifølge Sacks oprettes en "intern arbejdsgruppe med det formål at gøre Amerika til verdens hovedstad for krypto", som han selv skal lede.
Arbejdsgruppen vil bestå af finansministeren, justitsministeren, formændene for Securities and Exchange Commission (SEC) og Commodity Futures Trading Commission (CFTC) samt andre nøglepersoner fra Trumps regering. Gruppen får til opgave at:
Undersøge oprettelsen og forvaltningen af en national reserve af kryptoaktiver.
Udarbejde et regulatorisk rammeværk for stablecoins.
Sikre, at USA fører an i udviklingen af kryptoindustrien.
Et centralt punkt i ordren er det klare forbud mod "etablering, udstedelse, cirkulation og anvendelse" af en digital centralbankvaluta i USA. Dette var en af Trumps kampagneløfter under præsidentvalgkampen, hvor han gentagne gange har argumenteret imod en digital dollar, som han mener kan bruges til at overvåge borgernes finansielle transaktioner.
Desuden ophæver ordren en tidligere EO fra marts 2022, underskrevet af den daværende præsident Joe Biden, som pålagde amerikanske myndigheder at udvikle et regulatorisk ramme for krypto. Med denne beslutning markerer Trump et skift væk fra Bidens tilgang, der fokuserede på strengere regulering af kryptomarkedet.
Mens ordren er et stort skridt fremad for kryptoindustrien, faldt den alligevel kort af den nationale strategiske Bitcoin-reserve, som mange Bitcoin-investorer havde ventet på. Den manglende annoncering af en direkte plan for en amerikansk Bitcoin-reserve skuffede markedet, og minutter efter at ordren blev underskrevet, faldt prisen på BTC kortvarigt til $102.220.
Præsidentielle ordrer har dog også deres begrænsninger, og det er uklart, hvor meget Trump faktisk kan gennemføre uden Kongressens godkendelse. Tidligere ordrer fra Trump har mødt juridiske udfordringer – eksempelvis blev hans forsøg på at ophæve fødselsretligt statsborgerskab den 20. januar hurtigt blokeret af en føderal dommer som værende "åbenlyst forfatningsstridigt".
Ikke desto mindre understreger denne ordre, at Trump vil gøre krypto til en central del af sin økonomiske og teknologiske strategi. Han har allerede opfyldt sit løfte om at benåde Silk Road-grundlæggeren Ross Ulbricht, men det er endnu uvist, om han vil forfølge sit andet kampagneløfte om at sikre, at al Bitcoin-mining foregår i USA.
Trumps beslutning har skabt stor debat i både krypto- og finansverdenen, da den potentielt kan sætte USA i en stærkere position i det globale kryptolandskab – men også øge spændingerne mellem reguleringsmyndigheder og kryptoindustrien.
SEC fjerner regel, der forhindrede banker i at opbevare kryptoaktiver
Den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) har ophævet den kontroversielle SAB 121-regel, som tidligere krævede, at amerikanske finansielle institutioner skulle registrere kunders kryptobeholdninger som forpligtelser på deres balance. Afgørelsen, der blev annonceret den 23. januar, fjerner en væsentlig regulatorisk barriere for banker og finansielle virksomheder, der ønsker at opbevare kryptoaktiver.
SEC introducerede SAB 121 i marts 2022, hvilket pålagde finansielle virksomheder at registrere kunders kryptoaktiver som en gældsforpligtelse på deres regnskaber. Kryptoindustrien har længe kritiseret denne regel for at gøre det administrativt besværligt for banker og institutioner at opbevare kryptoaktiver på vegne af kunder.
SEC-kommissær Hester Peirce, der er kendt for sin pro-krypto-holdning, fejrede ophævelsen med en kort besked på X (tidligere Twitter): "Farvel, SAB 121! Det har ikke været sjovt." Ligeledes udtrykte formand for House Financial Services Committee, French Hill, tilfredshed og påpegede, at reglen gik imod standardpraksis i finanssektoren: "Det er IKKE standard praksis at kræve reserver for aktiver, der opbevares på vegne af kunder."
Flere politikere har tidligere kritiseret SAB 121 for at hæmme innovation og konkurrence i kryptoindustrien. Senator Cynthia Lummis, en af de mest fremtrædende pro-krypto-politikere, kaldte reglen en "katastrofe" for banksektoren og sagde, at den kun har bremset amerikansk innovation inden for kryptoaktiver.
Andre kritikere, såsom repræsentant Wiley Nickel, argumenterede for, at reglen forhindrede amerikanske banker i at kunne opbevare krypto-ETF’er i stor skala, hvilket kunne skabe en uhensigtsmæssig koncentrationsrisiko ved at overlade kontrollen til ikke-bank-institutioner.
Ophævelsen af SAB 121 markerer den første store kryptorelaterede beslutning under Donald Trumps nye administration og den nu fungerende SEC-formand, Mark Uyeda.
Det er en væsentlig ændring fra tidligere, da et lovforslag om at ophæve SAB 121 oprindeligt modtog bred opbakning fra både Demokrater og Republikanere, men blev nedlagt af den daværende præsident Joe Biden med et veto den 1. juni 2023. Husets Repræsentanter forsøgte efterfølgende at omstøde Bidens veto, men faldt 60 stemmer for kort.
Ophævelsen af SAB 121 er et stort skridt fremad for bankernes involvering i kryptoaktiver. Det kan føre til, at flere traditionelle finansielle institutioner nu vælger at tilbyde opbevaring af kryptoaktiver og relaterede produkter såsom bitcoin spot ETF’er. Dette vil øge konkurrenceevnen på markedet og reducere afhængigheden af ikke-bank-institutioner som primære depotudbydere.
Med den nye administration i USA er der nu stærke tegn på, at reguleringerne omkring kryptoaktiver kan blive mere favorable, hvilket kan være med til at fremme adoptionen af digitale aktiver i både den traditionelle finanssektor og blandt institutionelle investorer.
Flere amerikanske stater arbejder på strategiske bitcoin-reserver
Flere amerikanske stater har i januar fremsat lovforslag, der skal gøre bitcoin til en del af deres statslige finansielle reserver. Utah og Illinois er blandt de seneste stater, der har taget skridt mod at etablere en strategisk bitcoin-reserve, hvor målet er at anvende bitcoin som en langsigtet reserve og et finansielt aktiv.
I Utah har delstatens House Economic Development Committee vedtaget lovforslag HB 230, der vil give statens finansforvaltning (treasury) mulighed for at investere op til 5% af visse offentlige midler i digitale aktiver, herunder bitcoin. Forslaget blev vedtaget den 28. januar med stemmerne 8-1 og skal nu igennem både Repræsentanternes Hus og Senatet, før guvernør Spencer Cox kan underskrive det til lov.
Lovforslaget, der blev fremsat af Jordan Teuscher, tillader investering i kryptoaktiver med en markedsværdi på over 3,5 billioner kr. ($500 mia.) eller i godkendte stablecoins. Desuden indeholder det bestemmelser om staking og udlån af kryptoaktiver samt krav om opbevaring via sikre depotløsninger, kvalificerede forvaltere eller børshandlede produkter.
HB 230 forhindrer også staten og lokale myndigheder i at begrænse brugen af kryptoaktiver som betalingsmiddel for lovlige varer og tjenester. Hvis lovforslaget godkendes, træder det i kraft den 7. maj 2024.
Utah er ikke alene om initiativet. Ifølge Bitcoin Reserve Monitor har 12 amerikanske stater fremsat lignende lovforslag, herunder nabolandene Arizona og Wyoming og der er nu i alt 15 amerikanske stater, der arbejder på en strategisk bitcoin reserve – se billede 1 nedenfor.
Billede 1: Overblik over status på strategiske bitcoin reserver i amerikanske stater

Kilde: bitcoinreservemonitor.com
Samtidig har South Dakota også meldt sig på banen. Repræsentant Logan Manhart annoncerede den 28. januar, at han vil fremsætte et lovforslag om en strategisk bitcoin-reserve i staten. "Nu er en af de få gange, hvor regeringen har mulighed for at være proaktiv," udtalte Manhart.
I Illinois har House Bill 1844 (HB 1844) introduceret en strategi for at oprette en statslig bitcoin-reserve, som skal fungere som en "special fund" i statens finansforvaltning.
Forslaget, fremsat af statens repræsentant John Cabello, indeholder en beholdningsperiode, hvor bitcoin i statens eje ikke må sælges eller konverteres før tidligst fem år efter erhvervelsen. Efter denne periode vil Illinois’ treasury have mulighed for at beholde, sælge eller konvertere bitcoin til andre digitale aktiver eller traditionelle valutaer.
HB 1844 blev sendt videre til Rules Committee den 29. januar, hvor de endelige regulatoriske detaljer skal fastlægges, før det kan blive godkendt af lovgivere.
Illinois’ initiativ kommer blot én dag efter, at Arizona fremsatte deres eget lovforslag om en bitcoin-reserve. Samtidig har Texas’ viceguvernør Dan Patrick annonceret, at en Texas Bitcoin Reserve er blandt statens vigtigste lovgivningsmæssige prioriteter for 2025.
Mouloukou Sanoh, medstifter og CEO af betalingsnetværket MANSA, kalder Illinois’ forslag et ”skridt i den rigtige retning” og mener, at det understøtter Donald Trumps bredere vision om en national bitcoin-reserve.
"Beslutningen om at acceptere bitcoin som et reserveaktiv er et modigt skridt mod integrationen af kryptoaktiver i traditionelle finansielle systemer og positionerer staten som en førende aktør inden for blockchain-innovation," udtalte Sanoh.
Han påpeger dog, at en stat-for-stat tilgang sandsynligvis vil være vejen frem, da en national strategi afhænger af regulatorisk klarhed og markedsstabilitet.
Hvis lovgivningen i Utah, Illinois, Arizona og Texas godkendes, kan det bane vejen for, at flere delstater følger trop. Dette kan potentielt skabe en dominoeffekt, hvor bitcoin bliver en del af statslige finansielle strategier i hele USA – og samtidig lægge pres på den føderale regering for at tage stilling til en national bitcoin-reserve.
Tjekkiet og Schweiz overvejer strategiske bitcoin-reserver – et skift i Europas finansielle landskab
Tjekkiets Nationalbank (CNB) kan blive den første europæiske centralbank til at investere i bitcoin som en del af sin strategi for diversificering af landets valutareserver. Guvernør Aleš Michl præsenterede sit bitcoin-investeringsforslag for bankens bestyrelse den 30. januar, ifølge en rapport fra Financial Times.
Hvis forslaget godkendes, kan det resultere i bitcoin-køb for over 52 mia. kr. ($7,3 mia.), svarende til 5% af Tjekkiets samlede valutareserver, der aktuelt udgør mere end 1 billion kr. ($146 mia.).
Analytikere vurderer, at et så stort bitcoin-køb fra en centralbank kan få markante konsekvenser for markedet. André Dragosch, forskningschef hos Bitwise, skrev i et opslag på X, at: "for at sætte det i perspektiv: Disse bitcoin-køb alene ville svare til omkring 5,3 måneders nyproduceret bitcoin."
Nyheden kommer blot tre uger efter, at Michl udtalte, at han undersøgte bitcoin som et muligt reserveaktiv og overvejede at tilføje "nogle få bitcoins" til bankens portefølje.
Tidligere var CNB tilbageholdende med at investere i bitcoin. Den 7. januar afviste Janis Aliapulios, rådgiver for bankens bestyrelse, at banken overvejede en sådan investering og sagde, at CNB i stedet planlagde at øge sine guldreserver til 5% af de samlede aktiver inden 2028.
Nu lader det dog til, at bitcoin igen er på dagsordenen. I et opslag den 29. januar på X understregede Michl, at bitcoin er en "interessant aktivklasse, der er værd at overveje", men at en endelig beslutning kræver en grundig analyse fra bestyrelsen.
Michl pegede også på, at den nye Trump-administration kan skabe et mere gunstigt reguleringsmiljø for bitcoin og kryptomarkedet generelt. Han udtalte til Financial Times, at: "Trump-folkene kan nu skabe en form for boble omkring bitcoin, men jeg tror, at tendensen ville være stigende, også uden dem, fordi bitcoin er blevet en alternativ investeringsmulighed for stadig flere mennesker."
Den endelige beslutning afhænger dog af bestyrelsens analyse og regulatoriske godkendelser.
Samtidig har Schweiz taget de første skridt mod en bitcoin-reserve. Den 31. december blev der registreret et forslag i den schweiziske forbundskansler, som skal ændre landets forfatning, så den Schweiz’ Nationalbank (SNB) skal holde bitcoin på sin balance.
Forslaget er lanceret af Bitcoin-advokater, herunder Giw Zanganeh fra Tether og Yves Bennaïm, grundlægger af den schweiziske tænketank 2B4CH. De har nu 18 måneder til at indsamle 100.000 underskrifter for at udløse en offentlig folkeafstemning. Hvis det lykkes, vil Artikel 99, Stk. 3 i Schweiz’ forfatning blive ændret til: "Nationalbanken opbygger tilstrækkelige monetære reserver fra sine egne indtægter; en del af disse reserver består af guld og bitcoin."
Tanken bag forslaget er at sikre en finansielt stærk, suveræn og ansvarlig Schweizisk økonomi, ifølge Bennaïm. Han forklarer, at initiativet har været under forberedelse siden 2021, men at det først nu er det rette tidspunkt til at få det lanceret.
Schweiz har som land allerede en betydelig Bitcoin-integration. Byen Lugano, der er kendt for sin Bitcoin-venlige politik, har over 260 virksomheder, der accepterer bitcoin som betaling.
SNB's formand Martin Schlegel har dog udtrykt bekymring over Bitcoins energiforbrug og dets anvendelighed som betalingsmiddel, hvilket kan være en potentiel barriere for initiativets succes.
Både Tjekkiets og Schweiz’ skridt mod en bitcoin-reserve viser en potentiel ny tendens i Europa, hvor centralbanker begynder at overveje bitcoin som et alternativt reserveaktiv på linje med guld. Schweiz adskiller sig dog fra Tjekkiet ved, at dets forslag kræver offentlig opbakning via folkeafstemning, hvilket kan gøre beslutningen mere langtrukken.
Mens Tjekkiet og Schweiz aktivt undersøger muligheden for at tilføje bitcoin til deres nationale reserver, forholder Den Europæiske Centralbank (ECB) sig fortsat afvisende.
Efter rentemødet i ECB den 30. januar kommenterede formand Christine Lagarde på Tjekkiets overvejelser og fastslog, at ECB aldrig vil holde bitcoin som et reserveaktiv. Ifølge Lagarde er årsagen, at ECB udelukkende ønsker at holde aktiver, der er "liquid, secure, and safe" – tre egenskaber, som bitcoin ironisk nok netop er kendt for.
Denne afvisning viser endnu engang ECB’s konservative tilgang til kryptoaktiver, hvor man tilsyneladende ikke engang har gjort et seriøst forsøg på at undersøge bitcoin som et potentielt reserveaktiv.
I kontrast til ECB’s holdning er det positivt at se, at flere lande nu selv tager initiativet til at evaluere bitcoin på et faktuelt grundlag frem for blot at afvise det på forhånd. Dette kan potentielt bane vejen for en mere differentieret tilgang til bitcoin i Europa, hvor enkelte nationer vælger at gå foran, selv hvis den fælles europæiske pengepolitik ikke gør det.
El Salvador ændrer Bitcoin-lov for at overholde IMF-aftale
El Salvador har hastet en lovændring igennem, der justerer landets Bitcoin-lovgivning for at opfylde kravene i en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF). I den oprindelige Bitcoin-lov var der et krav om, at virksomheder skulle acceptere bitcoin som betaling, men dette trækkes nu tilbage.
Ifølge en rapport fra Reuters blev lovforslaget vedtaget af El Salvadors lovgivende forsamling blot minutter efter, at præsident Nayib Bukele havde sendt det afsted den 29. januar.
Ændringen kommer som led i en IMF-låneaftale på 10 mia. kr. ($1,4 mia.), som blev indgået i december. Som en del af aftalen krævede IMF, at Bukele-regeringen reducerede sin eksponering mod bitcoin og gjorde brugen af bitcoin valgfri for virksomheder i den private sektor. IMF har siden 2021, hvor El Salvador som det første land i verden gjorde bitcoin til et lovligt betalingsmiddel, været en markant modstander af dette initiativ, hvorfor de nu kommer med dette krav.
Ifølge Elisa Rosales, parlamentsmedlem fra regeringspartiet, var ændringen nødvendig for at garantere bitcoins fortsatte status som lovligt betalingsmiddel, samtidig med at den skulle lette den praktiske implementering af Bitcoin i økonomien.
Selvom virksomheder nu ikke længere lovmæssigt er forpligtede til at acceptere bitcoin, fortsætter El Salvador med at opkøbe bitcoin. Ifølge landets Bitcoin Office har regeringen for nylig tilføjet 12 bitcoin til landets strategiske reserver. En talsmand fra Bitcoin Office har desuden oplyst til Cointelegraph, at regeringen har planer om at intensivere sine bitcoin-køb i 2025: "Vi har ikke blot gennemført den største rebranding i historien, men vi er nu også et konkret eksempel på en vellykket national strategi," udtalte en talsmand for Bitcoin Office.
El Salvador besidder i øjeblikket 6.272 bitcoin, til en værdi af ca. $630 mio. Ifølge landets officielle Bitcoin-portefølje tracker har landet opnået en gevinst på 127%, med en gennemsnitlig købspris på $46.000 per bitcoin – se figur 1 nedenfor.
Figur 1: Udvikling i El Salvadors bitcoin-beholdning
Januar 2025, antal bitcoin

Kilde: bitcoin.gob.sv
Som det første land i verden gjorde El Salvador i 2021 bitcoin til et lovligt betalingsmiddel – et skridt, der siden har inspireret andre nationer til at overveje
Comments