Århundredets svindelsag – FTX og Sam Bankman-Fried
Nedenstående nyhed er baseret på de informationer, som var tilgængelige, da nyheden blev skrevet. Der florerer i øjeblikket mange rygter og vi har forsøgt at sortere i informationen på bedst mulig vis. Det må antages, at der vil komme en mere præcis redegørelse for forløbet over det næste år.
I løbet af november måned har verden været vidne til århundredets muligvis største svindelnummer, som ifølge flere medier er på niveau med svindleren Bernie Madoff, som i runde tal svindlede for godt 430 mia. kr. ($60 mia.) over flere årtier. Kort sagt, svindlede Sam Bankman-Fried alt og alle ved at stjæle kundernes midler på FTX og da kunderne ville have deres midler tilbage, var ”pengekassen” tom. At gøre brug af kundemidler er kun lovligt for regulerede banker, og kaldes også ”Fractional-Reserve Banking” – ergo er det ulovligt og strafbart for en handelsbørs – her er kundemidler kundernes, og må ikke bruges til andre formål. Rygterne går på, at Sam Bankman-Fried havde bygget en bagdør i systemerne hos FTX, som muliggjorde, at han kunne stjæle kundernes midler og overføre dem til Alameda Research (hans hedgefond), uden at det alarmerede revisorer eller medarbejdere. Som det fremgår længere nede i nyheden, var Alameda presset på likviditet og det tyder derfor på, at Sam Bankman-Fried valgte at stjæle kundemidler på FTX for at redde dem. I skrivende stund skylder FTX alene de 50 største kreditorer op mod 22 mia. kr. ($3,1 mia.) og står til at have mere end én million forskellige kreditorer (CNN.com).
Vi vil i denne nyhed komme med en redegørelse på svindelsagen foretaget af Sam Bankman-Fried, CEO og stifter af handelsbørsen FTX og hovedaktionær i hedgefonden Alameda Reserach. Vi vil forsøge at give vores svar på, hvad der konkret skete, hvad der er sket siden og hvad det betyder for fremtiden.
Hvad skete der?
Selve hændelsesforløbet er forholdsvis komplekst, så inden vi tager hul på hvad der skete, er det vigtigt at forstå, hvem hovedpersonen i dette store svindelnummer er.
Omdrejningspunktet er Sam Bankman-Fried, som oftest omtales ”SBF”. SBF stiftede i november 2017 i en alder af 25 år, det kvantitative kryptohandelsfirma Alameda Research sammen med Tara Mac Aulay. I løbet af 2018 købte Alameda Research bitcoin ”billigt” i USA og solgte det til en højere pris i Japan – også kaldt arbitrage. Alameda og SBF handlede i løbet af 2018 for omkring 105 mio. kr. ($15 mio.) om dagen og havde en daglig profit på ca. 11 mio. kr. ($1,5 mio.) (Bloomberg.com). Selvom prisforskellen i slutningen af 2018 begyndte at udligne sig, og det i dag er svært at tjene disse summer på prisforskellen på tværs af lande og handelsbørser, så nåede Alameda Research alligevel at tjene over 140 mio. kr. ($20 mio). Herefter udvidede Alameda Research sin forretning med andre handelsmetoder inden for krypto, f.eks. market making og yield farming. Den store fortjeneste fra Alameda Research muliggjorde, at SBF kunne stifte handelsbørsen FTX i maj 2019 og brugte herefter mindre tid på Alameda Research, men beholdt stadig sin aktiemajoritet i selskabet. I de efterfølgende afsnit har vi beskrevet hændelsesforløbet, der ledte op til at FTX angav konkursbeskyttelse (”Chapter 11”).
Rygter om Alameda Research insolvens
Det hele startede med at nyhedsmediet Coindesk fik fat i et dokument, som ifølge kilden viste dele af Alamedas balance over aktiver og passiver per 30. juni 2022. Mere konkret var der tale om nedenstående balance.
Tabel 1: Oversigt over balance for Alameda Research
Per 30. juni 2022, USD
Kilde: Coindesk
Som lægmand kan det være svært at se udfordringen i denne balance, men flere kryptoeksperter rynkede på næsen, da størstedelen af deres ”net equity” bestod af FTXs eget token (FTT), hvilket groft sagt blot er et token, som kan printes ud af den tynde luft af FTX (Coindesk.com).
At Alameda havde så store mængder FTT og størstedelen var brugt som pant på låneforpligtelser var bekymrende. Dette satte gang i rygterne om, hvorvidt Alameda var insolvente. Alameda kunne blive insolvente, hvis prisen på FTT begyndte at falde drastisk, da de så enten ikke kunne betale deres låneforpligtelserne eller også ville deres pant i form af FTT ikke kunne understøtte de lån, som de havde taget – med andre ord ville de være insolvente.
Alameda Researchs CEO, Caroline Ellison var i et tweet, ude og kommentere på den balance, som Coindesk havde fået fat i. Hun skrev, at det kun var en del af en større balance og Alameda havde over 70 mia. kr. ($10 mia.) i aktiver, som ikke var reflekteret deri. Dette beroligede mange af skeptikere omkring Alamedas potentielle insolvens, men fik alligevel også mange til at stille spørgsmålet – hvilken virksomhed opererer med en opdelt balance, som ikke afspejler alle aktiverne (og passiverne) i en virksomhed?
Om det var dette spørgsmål, som Changpeng Zhao (”CZ”), CEO for verdens største kryptohandelsbørs, Binance, stillede sig selv – eller om han havde yderligere indsigt, er uklart – men omtrent en time efter Caroline’s tweet, udmeldte han på vegne af Binance, at de ville begynde at sælge deres beholdning af FTT. CZ’s tweet var egentligt ikke tiltænkt som et svar på Caroline eller Coindesks artikel, men nærmere tiltale på et tweet, hvori en ”whale-bot” havde opfanget, at der var blevet flyttet 22.999.999 FTT tokens svarende til en værdi på 4,1 mia. kr. ($584 mio.) fra en ukendt wallet til Binance. CZ (og Binance) var på trods af, at være direkte konkurrenter til FTX, også tidlige investorer i FTX. I løbet af 2021 blev Binance købt ud af deres investering i FTX og modtog her værdier for godt 15 mia. kr. ($2,1 mia.) fordelt på FTT og BUSD. Det var altså disse FTT, som Binance nu havde tiltænkt, at de ville sælge på markedet, som en del af deres ”exit-strategi”. Årsagen til dette træk fra CZ kan måske findes i, at han lugtede blod.
Alameda og FTX burde ikke have noget med hinanden at gøre, da SBF er CEO hos FTX og ikke hos Alameda. Der er tale om to forskellige selskaber, der ikke er en del af den samme koncern og ikke havde noget tilfælles udover, at SBF var aktionær i dem begge. FTX Group var koncernen der havde fået investeringer fra nogle af verdens største investorer, hvilket vi har beskrevet nærmere senere i nyheden, mens Alameda var en hedgefond der forvaltede egne midler. Alameda var kendt for at være delta-neutrale, altså at gøre brug af strategier hvor de ikke havde markedsrisiko – det har så vist sig, at de kraftigt har ændret i denne strategi undervejs, og løbende havde opbygget mere markedseksponering. Selvom Alameda gik konkurs burde det ikke sende FTX i konkurs, da FTX i sig selv var en profitabel handelsbørs, der ifølge deres retningslinjer ikke rørte ved kundernes midler. Det kunne alene give dem udfordringer med market making og lignende på deres platform (altså likviditet), da Alameda var den største market maker på FTX (og mange andre handelsbørser).
FTT falder drastisk i værdi og skaber ”bank-run” hos FTX
Rygterne om Alameda og udmeldingen fra Binance om deres exit-strategi, skabte et enormt salgspres på FTT fra markedsaktører, hvor prisen i løbet af få dage gik fra ~$25 til ~$2 og handelsvolumen steg til næsten $3,5 mia. (25 mia. kr.) på én dag – se nedenstående figur 1. Dette igangsatte ligeledes et ”bankrun” fra FTX over til Binance og andre handelsbørser. Samtidig var der begyndt at komme flere og flere meldinger om, at brugere hos FTX ikke kunne få gennemført deres ”withdrawals”, altså processen at trække aktiver ud fra en handelsbørs. Hertil svarede FTX, at det var fordi, at de kørte på deres maks. kapacitet – hvilket man efterfølgende har kunnet konstatere ikke var sandt.
Figur 1: Udvikling i prisen og handelsvolumen for FTT
USD, 01-10-2022 – 30-11-2022
Kilde: Coinmarketcap
Dette ”bankrun” medførte, at SBF, som indtil videre havde været helt stille, så sig nødsaget til at kommentere på sagen. SBF tweetede ”a competitor is trying to go after us with false rumors” og “FTX is fine. Assets are fine”. Samtidig meddelte han, at de havde nok midler til at dække alle kundernes aktiver og de ville fortsætte med at processere alle kundernes ”withdrawals”, og at de så frem til at byde kunderne velkomne igen, når denne del var overstået. Denne udmelding var positiv for investorerne og kunderne hos FTX, indtil det viste sig, at FTX åbenbart havde stjålet størstedelen af kundemidlerne, direkte imod FTX-betingelser, hvor det udtrykkeligt står, at FTX under ingen omstændigheder må bruge kundernes midler (se pkt. 8.2.6, stk. b på dette link) og dermed ikke kunne efterkomme de tusindvis af withdrawals.
SBFs redningsaktion
Der gik ikke længe før retorikken ændrede sig hos FTX og stoppede kort efter med at imødekomme kunders ”withdrawals” samtidig med at prisen på FTT var faldet med ~90%. Resultat heraf var, at både SBF og CZ kom til tasterne og annoncerede at Binance havde indgået et ikke-bindende ”Letter-of-Intent” om at købe FTX. Dette skulle hjælpe FTX ud af deres ”liquidity crunch”, som Binances CEO, CZ, beskrev det.
Mindre end 48 timer efter udmeldingen fra Binance og CZ om at købe FTX trak de sig fra handlen. Ud fra Binances tweet fremgår det, at årsagen skulle findes i FTXs dårlige håndtering af kundemidler og at FTX var under undersøgelse af amerikanske myndigheder. De tilføjede ligeledes til deres tweet, at problemerne var ”uden for deres kontrol eller evne til at kunne hjælpe”.
På dette tidspunkt så det sort ud for FTX og ifølge flere kilder i og omkring FTX kontaktede SBF investorer i et desperat forsøg på at indsamle 57 mia. kr. ($8 mia.) til at dække det ”liquidity crunch”. Dette lykkedes (selvfølgelig) ikke, da investorer godt kunne se, at hele FTX-projektet var en dødssejler og et kriminelt foretagende og tilliden fra kunderne (og hele industrien) var tabt.
Myndighederne i Bahamas, hvor FTX er placeret, begyndte nu at gå ind i sagen og lukkede ned for FTXs lokale enhed i landet, FTX Digital Markets og andre ”relevante enheder”. Samtidig suspenderede de FTXs tilladelse til at operere i landet. Myndighederne på Bahamas foretog en såkaldt ”provisional liquidation”, hvilket betyder, at de låste alle aktiver i selskabet og at aktiverne ikke længere kunne flyttes uden skriftlig godkendelse af den af myndighederne indsatte ”provisional liquidator”. Selvom intentionen med denne indefrysning af aktiver var god, afholdte det ikke FTX fra stadig at kunne udlodde aktiver til udvalgte brugere. Samme dag kom det frem, at man ved brug af FTX-konti, som var oprettet på Bahamas, kunne benytte deres NFT-markedsplads til at sælge non-fungible tokens (NFT’er) og på den måde få sine penge (aktiver) ud fra FTX – på trods af, at dette var ulovligt. Fordi alt er transparent på en blockchain, blev dette selvfølgelig hurtigt opdaget og lukket ned. SBF har efterfølgende udtalt, at han tillod folk fra Bahamas at trække midler ud, efter de havde stoppet withdrawals, fordi han ikke ville have sure folk omkring sig. Dette er selvsagt også ulovligt.
Alameda likvideres og FTX går kort efter konkurs
På den anden side af floden, hos Alameda Research, som pludselig ikke længere fik så meget opmærksomhed, blev det meddelt at virksomheden blev lukket ned som et desperat forsøg på at indsamle finansiering til at ”redde” FTX (Bloomberg.com).
Da datoen så småt begyndte at hedde 11. november, var det som om, at alt håb var ude for at SBF kunne få FTX til at overleve og kl. 10:30 dansk tid, smed SBF håndklædet i ringen. Han meddelte her at FTX Group havde anmodet om ”Chapter 11” konkurs, samtidig med at han stoppede som CEO og overlod roret til den erfarne John J. Ray III, som har en 40-årig lang karriere med omstruktureringer af selskaber. Hvad der er bemærkelsesværdigt er, at FTX.US (altså det amerikanske datterselskab, der opererer selvstændigt) også er en del af konkursbeskyttelsen.
FTX behandles i skrivende stund under ”Chapter 11”, hvilket mere specifikt er en konkursbeskyttelse (rekonstruktion). Det kan altså derfor ikke afvises, at virksomheden kan reorganisere sig og søge ny finansiering til at kunne overleve. Dog har vi en stærk formodning om, at det ender i konkurs, bl.a. efter at den nyindsatte CEO, John J. Ray III, d. 17. november meddelte, at han i hans 40-årige lange karriere som ansvarlig for rekonstruktioner ”aldrig har set et så stort svigt af virksomhedskontrol og et så massivt fravær af pålidelige finansielle oplysninger”. Hans fulde rapport kan læses her.
Hvad er der sket siden da?
Efterspillet fra FTXs konkursbegæring fortsætter stadig fra dag til dag og ”smittespredningen” (contagion effekten) er endnu ikke stoppet. Først og fremmest kan det nævnes, at flere af de helt store venture capital investorer i FTX, såsom f.eks. Sequoia Capital allerede har nedskrevet deres investering på 1,5 mia. kr. ($213,5 mio.) i FTX og FTX US til 0 kr. FTX havde i alt 44 investorer, som havde investeret for 14 mia. kr. ($2 mia.). De mest nævneværdige investorer var Tiger Global Management, Sequoia Capital, BlackRock, Temasek, Circle, Coinbase Ventures, Ribbit Management, Multicoin Capital Management og Ontario Teachers’ Pension Plan – se figur 2 nedenfor for alle investorer. Alle disse investorer står til at skulle nedskrive deres investering til 0 kr., da kreditorer, dvs. kunder til FTX, har forrang til eventuelle aktiver i konkursboet – med andre ord kommer investorer i anden række til en eventuel tilbagebetaling.
Figur 2: Investorer i FTX
Alle FTXs funding runder, 2019-2022
Kilde: CoinDesk (baseret på FactSet)
Udover det store milliardbeløb som er tabt hos investorer i FTX, er beløbet væsentligt større for de kunder, såvel private, som professionelle, som benyttede FTX. Det estimeres, at 25-40% af alle kryptofonde havde direkte eller indirekte eksponering mod FTX (Twitter.com). F.eks. har Galaxy Digital på deres kvartalsvise investorkald fremlagt, at de havde en eksponering til en værdi af 547 mio. kr. ($76,8 mio.) liggende på FTX (Cointelegraph.com). Fonde som Galois, Ikigai og Sino der har mere end 711 mio. kr. ($100 mio.) i Aktiver under Forvaltning (AuM) har med stor sandsynlighed oplevet de største tab (+60%), mens fonden Multicoin, som ”kun” havde 10-20% i klemme, alligevel endte med over 60% tab givet en overvægt af investeringer i Solana og andre relaterede økosystem investeringer.
Seneste nyt er, at krypto låneplatformen BlockFi i denne uge har erklæret sig konkurs, da de havde over 7 mia. kr. ($1 mia.) i klemme hos både FTX og Alameda Research (decrypt.co).
Digital Currency Group (”DCG”), der i 2021 rejste 5 mia. kr. ($700m) i kapital til en værdiansættelse på 71 mia. kr. ($10 mia.) fra bl.a. Google og Softbank, er også kommet i problemer, da dets datterselskab, udlånsvirksomheden Genesis er konkurstruet. Genesis har tidligere på året lidt store tab, heriblandt 8 mia. kr. ($1,1 mia.) da hedgefonden Three Arrows Capital (3AC) kollapsede i juni og står nu til at miste omkring 1,4 mia. kr. ($200 mio.) i indestående på FTX.
Problemet for DCG er, at de ikke kan lade datterselskabet gå konkurs, da det har udlån til holdingselskabet på 4 mia. kr. ($575 mio.), og markedet for at rejse risikovillig kapital i dette miljø mildest talt er begrænset. Vi krydser fingre for, at DCG kan holde skindet på næsen, da det i værste tilfælde kan betyde, at de må likvidere Grayscale Bitcoin Trust for at skaffe kapital og dermed vil skabe et yderligere salgspres på Bitcoin.
Hvad betyder det for fremtiden?
Svindelsagen med FTX har unægteligt negative konsekvenser for hele kryptomarkedet. Institutionelle investorer, der ikke har mandat til at eje direkte kryptoaktiver på balancen, og derfor i stedet har investeret i virksomheder som fx FTX, må antages at være skræmt væk for en stund. Større aktører der har flere stakeholders, har kun få valg udover centraliserede handelsbørser for at overholde finansielle reguleringer som hvidvaskkontrol (AML) og Know-Your-Customers (KYC) kontroller og implementere kontrolmekanismer, så en ansat ikke kan ”løbe med pengekassen”. Binance har bl.a. igangsat et Proof-of-Reserves initiativ, men kritikere har sagt, at dette ikke er fyldestgørende, hvis ikke en liste over virksomhedens passiver følger med. Alt andet lige vil der i langt højere grad blive stillet højere krav til centraliserede handelsbørser om gennemsigtighed i håndteringen af kundernes aktiver, f.eks. igennem Proof-of-Reserves, der kan påvise, at handelsbørser rent faktisk har aktiverne liggende.
En anden trend er at brugere (og investorer) søger mod decentraliserede alternativer, som f.eks. en decentraliseret handelsbørs (DeX). Her har brugerne den ultimative kontrol over de aktiver der handles og der er ikke et mellemled der tager kontrol over beholdningerne, da der benyttes en smart contract til at matche købere og sælgere. Læs mere om dette i vores nyhed nedenfor med overskriften ”Decentraliseret Finans (DeFi) vinder brugere fra centraliserede handelsbørser”.
Siden 2017 hvor Ethereum og ”smart contracts” for alvor tog fart, har modpartsrisikoen ved en top3 handelsbørs som FTX været minimal. Efter dette kollaps, hvor det har vist sig at en top3 handelsbørs, kan kollapse på så dage som FTX gjorde, på trods af at den kun to måneder forinden havde fået tildelt sin MiFid licens på Cypern til FTX Europe og hvis grundlægger og CEO, Sam Bankman-Fried, endda mødtes med formanden for det amerikanske finanstilsyn (SEC) Gary Gensler, tidligere på året, så er der måske god grund til at søge mod andre konstellationer, hvor en tredjepart ikke tager kontrol over ens midler. Dog har dette udfordringen at du ikke ved hvilke aktiver du handler med, og at de ikke er blevet screenet af fx Chainalysis.
For de centraliserede spillere på markedet vil dette medføre mere regulering, der i bedste scenarie fører til investorbeskyttelse. ESMA (European Securities and Markets Authority) har i en udtalelse hintet flere implikationer, bl.a. at der er behov for at segregere kundemidler og muligvis en opdeling af handels- og opbevaringsdelen på en centraliseret børs.
På trods af at hele kryptoindustrien har fået en ordentlig mavepuster, så er de fundamentale egenskaber for krypto og blockchainteknologien stadig intakte. Det er vigtigt at adskille kryptoaktiverne fra svindlere der bygger infrastruktur omkring dem, altså fx en handelsbørs der stjæler kundernes midler. Vi er altså overbeviste om, at industrien klarer sig igennem dette slag og vil komme endnu stærkere tilbage, selvom dette må antages at have forlænget ”kryptovinteren”.
Verdens største børsnoterede hedgefond, Man Group Plc, vil lancere kryptofond
På den positive side, er det i november kommet frem, at verdens største børsnoterede hedgefond, Man Group Plc, har planer om at lancere en dedikeret krypto hedgefond. Man Group Plc har i længere tid haft kig på kryptoindustrien som led i deres forretningsudvikling.
Selvom kryptofonden med stor sandsynlighed kun vil udgøre en lille andel af de i alt 984 mia. kr. ($138,4 mia.), som selskabet har i Aktiver under Forvaltning (AuM), kan det vokse sig til et større område, da den seneste tids volatilitet og faldende priser kan være et optimalt tidspunkt for store spillere som Man Group Plc, at gå ind i markedet på og dermed ”ride bølgen”, når markedet igen stiger.
Fonden vil blive oprettet under selskabets kvantitative forretningsenhed, AHL. AHL handler allerede i dag krypto futures kontrakter, men vil nu bevæge sig over i en mere direkte eksponering. AHL mangler dog stadig at lave den sidste due dilligence for at forstå deres modpartsrisiko i denne strategi. Man Groups CEO, Luke Ellis, udtalte allerede sidste år, at selskabet var ved at undersøge mulighederne i krypto, mere specifikt, om det var muligt for dem at lave nogle skalerbare kryptostrategier.
Hos Man Group Plc, er det partner i AHL, Andre Rzym, som vil have ansvaret for den nye hedgefond. Rzym har siden 2005 identificeret og udviklet nye alternative markeder og kvantitative investeringsstrategier for Man Group. Herunder kan nævnes hans arbejde for at udvide Man Groups handel med ”securities” såsom renteswaps, ”credit default swaps” (CDS), obligationer og såkaldte ”katastrofeobligationer”. Med andre ord, kan placeringen af fonden hos AHL være et tegn på den seriøsitet og det potentiale, som Man Group vurderer den nye krypto hedgefond kan have.
Hos GL21 CAPITAL, ser vi denne snarlige indtræden som en mulig katalysator til, at der igen vil flyde likviditet fra institutionelle investorer ind i markedet, som kan have en positiv indvirkning på priserne.
Decentraliseret Finans (DeFi) vinder brugere fra centraliserede handelsbørser
Som en reaktion på FTX-svindelsagen og en bekymring for potentiel ”smittespredning” (contagion) til øvrige centraliserede handelsbørser, har mange kryptoinvestorer søgt over i Decentraliseret Finans (DeFi) protokoller – og væk fra centraliserede handelsbørser.
Ifølge blockchainanalyse virksomheden Nansen oplevede de fleste DeFi protokoller tocifrede vækstrater i antal brugere og transaktioner i ugen efter FTXs kollaps. Som det fremgår af figur 3, har f.eks. den decentraliserede handelsbørs (DeX) dYdX, som opererer på Cosmos blockchain oplevet en stigning i antal brugere på 99%, mens antallet af transaktioner er steget med 136%. Et andet eksempel er den mere velkendte DeX, SushiSwap, som opererer på Ethereum blockchainen, der oplevede en stigning på 23% i antallet af brugere og 46% i antallet af transaktioner.
Figur 3: Overblik over platform inden for DeFi
Medio november 2022
Kilde: Nansen.io
Forskellen på en centraliseret handelsbørs (CeX) og en decentraliseret handelsbørs (DeX) kan nemmest forstås igennem kryptoudtrykket ”not your keys, not your coins”. Med dette menes, at man på en centraliseret handelsbørs (CeX) ikke ejer sine egne ”nøgler” til ens kryptoaktiver og handelsbørsen derfor har fuld råderet over aktiverne – man har altså en modpartsrisiko. Modsat ejer en bruger selv sine ”nøgler” på en decentraliseret handelsbørs. Der er fordele og ulemper ved begge handelsbørser. CeX er oftest mere brugervenlige, har væsentligt mere likviditet og foretager oftest Know-Your-Transaction (KYT) på alle kryptoaktiver, som overføres ind på handelsbørserne, hvilket minimerer risikoen for at købe et kryptoaktiv, som har været brugt til kriminelle aktiviteter. Den største fordel ved en DeX er modsat, at man selv har råderet over sine kryptoaktiver, men stiller også større krav til brugerne, da de selv skal stå for opbevare private keys til deres wallets.
Efter FTX-svindelsagen og som reaktion på, at mange centraliserede handelsbørser endnu ikke har fremlagt ”Proof-of-Reserve”, der påviser, at de faktisk har kundemidler liggende – og ikke har udlånt dem til tredjeparter – er der mangel på tillid til de centraliserede handelsbørser, hvilket også var tydeligt i dagene efter FTX-krakket. Nedenstående figur 4 viser netto flow af kryptoaktiver på centraliserede handelsbørser, som med al tydelig viser, at brugere har sendt deres aktiver andetsteds hen.
Figur 4: Overblik over netto flow af tokens på centraliserede handelsbørser
Medio november 2022
Kilde: Nansen.io
Binance har oplevet det største negative ”netflow”, det vil sige, at der er flyttet flere aktiver ud af handelsbørsen, end der er flyttet ind. Helt konkret, er netflow på hele 10,2 mia. kr. ($1,44 mia.) – og dette er kun for kryptoaktiver ether og andre Ethereum-baserede ERC-20tokens – med andre ord, er det reelle tal væsentligt højere.
Ifølge Nansen har Binance, OKX, FTX, Kraken, KuCoin, Coinbase, Huobi, Gate.io, Gemini, Paxos, FTX US og Crypto.com i perioden oplevet et samlet netflow på 45 mia. kr. ($6,33 mia.); Brugere har indbetalt 299 mia. kr. ($42,03 mia.) på disse børser, men trukket aktiverne ud for 343 mia. kr. ($48,35 mia.).
Disse datapunkter viser med tydelighed, at hvis de centraliserede handelsbørser ønsker at overleve i fremtiden, vil det kræve en signifikant ændring i deres afrapportering og gennemsigtighed for brugerne, så de med sikkerhed ved, at kun de har fuld råderet over deres aktiver – og ingen andre – ligesom med en DEX.
JPMorgan fortsætter deres indtog i krypto med patenteret ”wallet”
I september måned kunne vi berette om, at JPMorgan Chase havde annonceret, at de var i gang med at bygge en blockchain-baseret handelsplatform og har i november taget næste skridt på deres krypto-rejse. Den amerikanske bank, som målt på markedsværdi er verdens største bank, har i november ansøgt om at få patenteret varemærket ”J.P. MORGAN WALLET”. Dette varemærke skal bruges i forlængelse af deres handelsplatform, hvor de vil kunne tilbyde opbevaring og handel med kryptoaktiver.
JPMorgan har udover at arbejde på deres handelsplatform ligeledes også for nylig indgået et samarbejde med to andre banker om at deltage i et projekt for ”Monetary Authority of Singapore”, der har til formål at undersøge use cases af digitale aktiver og decentraliseret finans (DeFi).
Samtidig har JPMorgan i stigende grad også fokuseret på udviklingen i ”metaverse”, da banken ønsker at opgradere og modernisere sig i takt med udviklingen. Banken har bl.a. købt cloud-betalingsvirksomheden Renovite Technologies med det formål at fremskynde sine egne cloud-betalingsløsninger.
Udover JPMorgan har flere Wall Street giganter ligeledes rykket på sig i november, bl.a. har Federal Reserve Bank of New York opstartet et projekt sammen med Citigroup, HSBC, BNY Mellon, Wells Fargo og Mastercard om at teste mulighederne for brug af en digital dollar til hurtigere at afstemme transaktioner mellem bankerne.
I de seneste par måneder, har der, ligesom med ovenstående nyheder, været en større og større tilgang af traditionelle finansvirksomheder som gør deres indtræden på kryptomarkedet. Dette er til trods for faldende priser i markedet, hvilket vi, hos GL21 CAPITAL, også tidligere har udtalt, er en blåstempling af industrien og dens teknologi, og noget vi på sigt mener vil afspejle sig i priserne. Men vi tror omvendt også, at institutionelle investorer lige skal sunde sig over FTX-svindelsagen, inden at de for alvor begynder at allokere midler i kryptoaktiver igen.