BlackRock lancerer Bitcoin-ETP i Europa

BlackRock lancerer Bitcoin-ETP i Europa

Kilde: CryptoSlate

Den amerikanske kapitalforvaltningsgigant BlackRock har lanceret sit første europæiske Bitcoin-baserede børsnoteret produkt (ETP). Produktet – kaldet iShares Bitcoin ETP – blev sat i handel den 25. marts 2025 på tre store europæiske handelsbørser: Xetra, Euronext Amsterdam og Euronext Paris.

Lanceringen markerer et vigtigt skridt i BlackRocks udvidelse af sine kryptoprodukter uden for USA og kommer i kølvandet på firmaets succes med sin bitcoin spot ETF (iShares Bitcoin Trust ETF), der i dag er USA’s største bitcoinfond med ca. $50 mia. under forvaltning. Den amerikanske ETF repræsenterer i dag ca. 2,7% af det samlede Bitcoin-udbud.

Selvom den nye europæiske ETP og den amerikanske spot-ETF ligner hinanden, er de ikke helt det samme. ETF’en er en reguleret investeringsfond, mens ETP’en teknisk set er et gældsbrev, der er fuldt sikret med bitcoin.

Reaktionen i Europa vil sandsynligvis være mere afdæmpet end i USA. Europæiske investorer har i forvejen haft adgang til regulerede krypto-produkter, men er også mere konservative anlagt. Det skal dog ikke undervurderes, at der kan være traditionelle europæiske familieformuer som nu vil allokere en lille andel til ”digitalt guld”. Dette er uden tvivl positiv, men vi forventer ikke $30 mia. i inflow i det første kvartal.

BlackRocks europæiske Bitcoin-ETP har fået tickerkoderne IB1T på Xetra og Euronext Paris og BTCN på Euronext Amsterdam.

Lanceringen bliver også betragtet som en naturlig udvikling i takt med, at reguleringen i EU – især under MiCA-forordningen – bliver mere gennemsigtig og stabil. Ifølge Ajay Dhingra fra Unizen står EU i kontrast til den svingende amerikanske krypto-politik: “Mens USA bevæger sig frem og tilbage med hver præsident, har EU konsekvent arbejdet for at skabe et klart og compliant rammeværk. Det er netop den form for forudsigelighed, som institutionelle aktører efterspørger.”

Michael Bar, stifter af Auroca, tilføjer, at BlackRocks europæiske ekspansion “vidner om styrkede kapitalmarkeder i EU”, hvilket han tilskriver fremskridt inden for regulering og digital finansinfrastruktur.

På trods af, at det europæiske ETP-marked for Bitcoin måske udvikler sig i et langsommere tempo end det amerikanske, fremhæver både BlackRock og markedsanalytikere, at det stadig spiller en afgørende rolle i Bitcoins globale adoptionshistorie. Europa er en nøglebrik i udbredelsen af digitale aktiver, og lanceringen af store institutionelle produkter som denne cementerer regionens betydning. I Danmark kan produktet handles på Nordnet, hvis man er godkendt til at handle certifikater.

Krypto-adoptionen i Danmark stiger til 10%

En ny rapport fra K33 Research og Nordic Blockchain Association viser, at danskerne i stigende grad tager kryptoaktiver til sig. Hele 9,8% af den danske befolkning ejer nu kryptoaktiver – en markant stigning fra 6,5% året før. Den hurtige vækst placerer Danmark på en tredjeplads i Norden. Norge ligger nummer 1, hvor 12,3% af befolkningen ejer krypto, og Finland på en andenplads, som netop har rundet 11%.

Figur 1: Andel af population som ejer krypto fordelt i Norden

Procent, 2024 versus 2025

Kilde: Nordic Crypto Adoption Survey (K33 Research, Nordic Blockchain Association)

Særligt blandt unge danskere er adoptionen eksploderet. I aldersgruppen 18-29 år er andelen af krypto-ejere steget fra 8% til hele 23% på bare ét år. Det gør de unge til den klart mest krypto-aktive demografi i landet. Også blandt de lidt ældre aldersgrupper er udviklingen tydelig – f.eks. er andelen af ejere blandt 40-49-årige gået fra 8% til 12%, hvilket tyder på en bredere accept af krypto som investeringsklasse i Danmark.

Figur 2: Krypto-ejerskab fordelt på aldersgruppe i Danmark

Procent, 2024 versus 2025

Kilde: Nordic Crypto Adoption Survey (K33 Research, Nordic Blockchain Association)

Den massive vækst i ejerskab dækker over en bred social og økonomisk spændvidde. Krypto-ejerskab er mest udbredt blandt personer i højindkomsthusholdninger, hvor 20% ejer krypto, men også blandt ledige og personer med en gymnasial uddannelse er andelen høj (henholdsvis 20% og 19%). Det viser, at interessen for krypto ikke kun er forbeholdt én type investor – men tværtimod breder sig på tværs af samfundet.

Kønsforskellen i ejerskab er dog stadig markant. Mens 16,5% af danske mænd ejer krypto, gælder det kun 3,3% af kvinderne. Kvinder udgør blot 18% af alle danske krypto-ejere, svarende til cirka 80.000 personer, mod 370.000 mænd. Rapporten peger på, at dette mønster ligner, hvad man ser i andre investeringsklasser.

Samtidig ser fremtiden lys ud for krypto-adoption i Danmark. En tredjedel af befolkningen – 32% – forventer at købe krypto inden for de næste ti år. Det er en markant stigning fra sidste års tal, hvor kun 20% forventede det samme. Hvis tendensen fortsætter, kan antallet af danske krypto-ejere runde 1,5 millioner mennesker i 2035.

Handlen med krypto foregår primært via internationale handelsbørser. Coinbase er den mest populære platform blandt danske brugere med 32%, efterfulgt af Binance (17%) og eToro (14%). På hjemlig grund er Lunar den foretrukne danske aktør, brugt af hver femte danske krypto-ejer.

Figur 3: Foretrukne handelsbørser til kryptoaktiver for danskere

Procent, 2025

Kilde: Nordic Crypto Adoption Survey (K33 Research, Nordic Blockchain Association)

Rapporten estimerer desuden, at den samlede kryptoformue i Danmark udgør 23 mia. kr. Selvom størstedelen af ejere har relativt små beholdninger, står en mindre gruppe for en betydelig del af værdien. F.eks. ejer omkring 11.000 personer krypto for over en halv million kroner hver – og denne gruppe tegner sig for knap halvdelen af den samlede danske kryptoformue.

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er Danmark nu for alvor med i front. Mens Norge stadig har det højeste ejerskab i Norden, er Danmark og Finland hurtigt ved at lukke hullet. Sverige ligger fortsat lavere med 7,4%, mens Island – som er med i undersøgelsen for første gang – viser en ejerandel på 8,6%.

83% af institutionelle investorer har eller vil øge deres eksponering mod krypto i 2025

En ny undersøgelse fra Coinbase og EY-Parthenon viser, at 83% af institutionelle investorer enten har eller planlægger at øge deres kryptoallokeringer i 2025. Undersøgelsen, offentliggjort den 18. marts 2025, er baseret på interviews med over 350 institutionelle investorer foretaget i januar samme år. Institutionelle investorer dækker over professionelle investorer som f.eks. pensionskasser, hedgefonde og banker.

Af de adspurgte institutioner ejer næsten 75% andre kryptoaktiver ud over Bitcoin (BTC) og Ether (ETH) – se figur 4. En betydelig del af disse planlægger at øge deres kryptoeksponering til 5% eller mere af deres porteføljer. Motivationen bag denne beslutning er troen på, at kryptoaktiver repræsenterer en af de bedste muligheder for at opnå attraktive risikojusterede afkast over de næste tre år.​

Figur 4: Kryptoaktiver, som institutionelle investorer har allokeret til

Andel af respondenter, som ejer krypto, 2025

Kilde: 2025 Institutional Investor Digital Assets Survey (Coinbase, EY Parthenon)

Blandt de alternative kryptoaktiver (altcoins) viser rapporten, at XRP (XRP) og Solana (SOL) er de mest populære blandt institutionelle investorer. Denne interesse kan yderligere intensiveres, hvis amerikanske tilsynsmyndigheder godkender de planlagte børsnoterede fonde (ETF'er) for altcoins senere på året. Ifølge Bloomberg Intelligence anses Litecoin (LTC), Solana (SOL) og XRP for at være de mest sandsynlige kandidater til en snarlig godkendelse.​

Stablecoins oplever også en stigende institutionel adoption. Undersøgelsen viser, at 84% af de adspurgte enten allerede holder stablecoins eller overvejer at gøre det. Institutionerne anvender stablecoins til forskellige formål ud over blot at facilitere kryptotransaktioner, herunder renteindtjening (73%), valutaveksling (69%), intern likviditetsstyring (68%) og eksterne betalinger (63%).​

Desuden forventes brugen af decentraliseret finansiering (DeFi) blandt institutionelle investorer at stige markant. I øjeblikket anvender 24% af institutionerne DeFi-platforme, men dette tal forventes at nærme sig 75% inden for de næste to år – se figur 5 nedenfor. De primære anvendelsesområder for DeFi inkluderer derivater, staking og udlån, efterfulgt af adgang til altcoins, afregninger over landegrænser og yield farming.​

Figur 5: Brugen af DeFi protokoller og use case

Andel af respondenter, 2025

Kilde: 2025 Institutional Investor Digital Assets Survey (Coinbase, EY Parthenon)

Samlet set indikerer undersøgelsen en betydelig og voksende interesse for kryptoaktiver blandt institutionelle investorer, drevet af forventninger om attraktive afkast og en bredere accept af digitale aktiver i de kommende år.

Historisk krypto topmøde i Det Hvide Hus – men resultaterne udeblev

Fredag d. 7. marts 2025 fandt et historisk topmøde sted i Det Hvide Hus, hvor præsident Donald Trump havde inviteret en række af kryptobranchens mest indflydelsesrige til samtale. Mødet, som blev omtalt som et “krypto-topmøde”, vakte stor opsigt, men da weekenden nærmede sig, stod det klart for mange deltagere og observatører, at substansen var til at overse.

Selve mødet foregik bag lukkede døre, og den eneste offentlige del bestod af en 20 minutter lang tv-transmitteret tale, hvor Trump flankeret af sine rådgivere adresserede emnet. Arrangementet begyndte dog overraskende med præsentationen af VM-trofæet for fodbold-VM 2026 og en tale fra FIFAs præsident Gianni Infantino – hvilket forvirrede mange i salen, herunder både medier og deltagere.

Trump brugte sin tale til at positionere sig som kryptovenlig og erklærede, at hans administration arbejder for at sætte en stopper for det, han kaldte “bureaukratiets krig mod krypto” under Biden. Han understregede, at USA skal være et sted, hvor innovation kan blomstre, og at kryptovirksomheder ikke længere skal føle sig nødsaget til at flytte til udlandet. Selvom retorikken var tydelig, manglede de konkrete politiske udmeldinger. Der blev hverken fremlagt nye lovforslag, underskrevet dekreter eller meldt nyt ud fra tilsynsmyndigheder som SEC og CFTC.

Topmødet havde deltagelse af en række prominente navne fra kryptoverdenen, herunder Coinbase-direktør Brian Armstrong, Michael Saylor fra MicroStrategy og de kendte Winklevoss-tvillinger. I et lettere humoristisk øjeblik bemærkede Trumps rådgiver David Sacks, at præsidenten stadig ikke kunne kende forskel på tvillingerne – en kommentar der affødte grin i salen.

Efter mødet var der dog meget lidt konkret at hente. Ingen nye initiativer blev annonceret, og flere deltagere holdt sig tavse over for pressen. En enkelt undtagelse var Brian Armstrong, som i et interview sagde, at han “følte sig mere tryg ved at investere i USA”, og at Coinbase planlægger at oprette 1.000 nye stillinger i landet.

En af de mest ventede dagsordenspunkter – idéen om en strategisk amerikansk bitcoin-reserve – blev kun berørt kort. Trump havde natten forinden underskrevet en bekendtgørelse om at undersøge muligheden for en sådan reserve, men ingen detaljer blev fremlagt under topmødet. Ifølge David Sacks undersøger man nu modeller, hvor staten kan opbygge en bitcoin-reserve uden at belaste statsbudgettet, men arbejdet er i en meget tidlig fase. Senator Cynthia Lummis, der tidligere har fremsat forslag om netop dette, deltog ikke i mødet, da hun ifølge eget opslag på X var syg.

Selvom topmødet ikke førte til konkrete politiske resultater, var det alligevel et signal af betydning. Flere deltagere fremhævede, at det for bare ét år siden havde været utænkeligt, at ledende personer fra kryptosektoren skulle inviteres til Det Hvide Hus. Ifølge rygter skulle Winklevoss-tvillingerne under mødet have bemærket, at “for et år siden havde vi nærmere forventet at være i fængsel end i Det Hvide Hus.” Det siger noget om, hvor hurtigt stemningen omkring krypto har ændret sig.

Dagen efter topmødet blev der angiveligt afholdt endnu et møde i Det Hvide Hus – denne gang uden branchefolk – med fokus på det potentielle reserveprojekt. Der spekuleres desuden i, at Trump-administrationen arbejder på yderligere tiltag, herunder mulig skattefritagelse på kryptogevinster, men disse rygter er ikke bekræftet.

Alt i alt blev Det Hvide Hus’ krypto-topmøde en begivenhed med stor symbolsk betydning, men uden konkrete resultater – i hvert fald for nu.

GameStop og MARA kaster sig over Bitcoin – nye selskaber følger i fodsporene på Strategy

To amerikanske selskaber med vidt forskellige baggrunde, GameStop og Marathon Digital Holdings (MARA), har i slutningen af marts meldt ud, at de planlægger at rejse kapital – via hhv. gældsudstedelse og aktiesalg – med det formål at allokere betydelige beløb til bitcoin. Dette er endnu et datapunkt, som signalerer, at Strategys (tidligere MicroStrategy) strategi med at bruge balancen til at akkumulere bitcoin vinder bredere fodfæste i erhvervslivet.

Først meddelte GameStop, at de vil udstede konvertible obligationer for op mod 9 mia. kr. ($1,3 mia.). Midlerne skal blandt andet bruges til at købe bitcoin og investere i bredere teknologiske initiativer. GameStops aktie faldt over 15% på nyheden, hvilket afspejler investorernes usikkerhed over for en så markant drejning i strategien – ikke mindst fordi selskabet allerede kæmper med en presset forretningsmodel og faldende omsætning. Initiativet ses dog også som endnu et tegn på, at bitcoin i stigende grad betragtes som et “digitalt guld”, man kan allokere til i usikre tider – præcis som MicroStrategy har gjort siden 2020.

Herefter annoncerede Marathon Digital, en af USA’s største børsnoterede Bitcoin-minere, at de vil udstede nye aktier for op mod 14 mia. kr. ($2 mia.). Beløbet skal ifølge selskabet bruges til at opkøbe endnu mere bitcoin, udvide deres mining-infrastruktur og styrke deres balance generelt. MARA har allerede en betydelig beholdning og position i netværket. Nedenfor kan ses en opgørelse over de 10 største børsnoterede selskabers beholdning af bitcoin.

Figur 6: Top 10 beholdning af bitcoin for børsnoterede selskaber

Antal bitcoin, marts 2025

Kilde: Bitcointreasuries.net

Fælles for både GameStop og MARA er, at de forsøger at udnytte kapitalmarkedernes villighed til at finansiere eksponering mod Bitcoin – enten gennem gældsfinansiering eller aktieudstedelse. Selvom de operationelt befinder sig i meget forskellige brancher, er signalet klart: Bitcoin bliver i stigende grad betragtet som en strategisk aktivklasse, som virksomheder kan bruge til at diversificere eller forankre deres balance.

Hvorvidt markedet belønner denne strategi, afhænger i høj grad af timing og udførelse. MicroStrategy er blevet hyldet af mange i krypto-verdenen, men også kritiseret af traditionelle investorer for at være blevet en “Bitcoin ETF i forklædning”. Nu ser det ud til, at flere selskaber er villige til at tage den samme risiko – i håb om, at Bitcoin både kan være værdiopbevaring og en katalysator for deres aktiekurs.

Strategy ejer nu mere end 500.000 bitcoin

Michael Saylors virksomhed Strategy (tidligere MicroStrategy) har i marts opkøbt bitcoin for ca. 4,1 mia. kr. ($600 mio.), i takt med at den institutionelle interesse og kapitaltilførslen til børsnoterede fonde (ETF’er) igen tager fart.

Strategy opkøbte senest 6.911 bitcoin for over 4 mia. kr. ($584 mio.) mellem den 17. og 23. marts, til en gennemsnitspris på $84.529 per bitcoin, ifølge en indberetning til den amerikanske finansmyndighed SEC dateret 24. marts, mens de i starten af marts ”kun” købte 130 bitcoin for ca. 76 mio. kr. ($11 mio.).

Efter det seneste opkøb har selskabet nu mere end 500.000 bitcoin, helt præcist 506.137 BTC, som er erhvervet for en samlet købspris på omkring 233 mia. kr. ($33,7 mia.). Det svarer til en gennemsnitlig købspris på cirka $66.608 pr. bitcoin, inklusive gebyrer og omkostninger. Figur 7 nedenfor viser alle tidspunkter, hvor Strategy har købt bitcoin, hvor der inden for det seneste år er en stor klynge af grønne prikker.

Figur 7: Pris per bitcoin og markering af Strategys køb af bitcoin

USD, 2020-2025

Kilde: Saylortracker.com

Milepælen kommer dagen efter, at Strategy’s medstifter Michael Saylor antydede et kommende bitcoin-opkøb, efter virksomheden den 21. marts annoncerede prisfastsættelsen af deres seneste udstedelse af præferenceaktier. Præferenceaktierne blev solgt til $85 pr. aktie med en kuponrente på 10 %. Ifølge Strategy forventes udstedelsen at indbringe virksomheden omkring $711 mio., med afregning planlagt til den 25. marts 2025. Strategy fortsætter altså med at købe, selvom mange investorer frygter en for tidlig begyndelse på et bear-marked.

Fidelity og World Liberty Financial melder sig i kampen om stablecoin-markedet

Stablecoin-racet intensiveres. Endnu en dag – endnu en ny stablecoin. Ifølge Financial Times arbejder Fidelity Investments nu på at lancere sin egen stablecoin via selskabets digitale datterselskab, Fidelity Digital Assets. Der er endnu ikke offentliggjort mange detaljer, men det forventes bredt, at den nye stablecoin vil være bakket af kortfristede amerikanske statsobligationer (T-bills) – i stil med de største eksisterende aktører på markedet.

Den amerikanske reguleringsmæssige usikkerhed omkring stablecoins ser samtidig ud til at være på vej mod afklaring. Under Digital Assets Summit 2025 udtalte Bo Hines, direktør for præsidentens rådgivende råd for digitale aktiver, at ny lovgivning om stablecoins er “nært forestående” og kan lande på præsidentens bord inden for to måneder. Et lovforslag er ifølge flere kilder allerede på vej til Repræsentanternes Hus.

Tirsdag – blot én dag før Fidelity-nyheden – lancerede World Liberty Financial (WLF), en Trump-affilieret finansiel aktør, sin egen stablecoin under navnet USD1. Der er tale om en centraliseret stablecoin, bakket 1:1 af kortfristede statsobligationer og kontantindskud, og opbevaret af BitGo, som også står bag custody-løsningen for Wrapped Bitcoin (WBTC). USD1 er lanceret på både Ethereum og BNB Chain, hvilket antyder, at den trods sin institutionelle profil også rettes mod privatinvestorer.

WLF omtaler USD1 som en “institutionel klar” stablecoin, men den tilbyder ingen afkast til brugerne – en detalje, som fremstår i kontrast til nyere DeFi-stablecoins, der aktivt deler renteindtægten fra T-bills med deres brugere. Eksempler herpå inkluderer Noble’s USDN og Usual’s USD0, som netop differentierer sig gennem yield-komponenter. Selv Coinbase introducerede i 2024 afkast på USDC, som pt. ligger omkring 4,1% årligt.

Mange regulerede aktører fravælger dog bevidst en yield-komponent for at undgå at blive klassificeret som værdipapirer, hvilket kunne udløse strengere regulering. I stedet forventes konkurrenceparametrene for USD1 og lignende stablecoins at komme fra partnerskaber, brugsscenarier og integrationsaftaler.

Ifølge analytiker Luke Leasure fra Blockworks kan WLF f.eks. indgå aftaler, hvor den bagvedliggende rente fra T-bills returneres til den part, der leverer likviditet – eller tilbyde fordelsprogrammer baseret på WLF's egen token (WLFI). Andre mulige modeller inkluderer favorabel rentefastsættelse på udlån- og lånemarkeder, hvor enten långiver eller låntager opnår bedre vilkår end markedet – finansieret af modpartens rabat.

Stablecoin-markedet som helhed fortsætter sin vækst. Den samlede on-chain stablecoin markedsværdi er nu oppe på ca. 1,6 trillion kr. ($225,9 mia.), hvoraf 56,5% findes på Ethereum – se figur 8 nedenfor.

Figur 8: Udvikling i udbuddet af stablecoins

Trillioner USD, 2018-2025

Kilde: Artemis Analytics

Fra et investeringsperspektiv vidner udviklingen om, at stablecoins i stigende grad ses som fundamentale infrastrukturkomponenter i det digitale finansielle system. Den kommende regulering i USA kan åbne døren for, at traditionelle finansielle institutioner som Fidelity for alvor træder ind i markedet – og udfordrer de nuværende giganter som Tether og Circle.

Samtidig signalerer lanceringen af USD1 og Fidelitys planer, at efterspørgslen efter dollarbaserede digitale aktiver er langt fra mættet. Der forventes øget konkurrence om stablecoin-dominans i 2025, især mellem regulerede, afkastløse modeller og DeFi-native, yield-baserede løsninger. Dette kan skabe nye muligheder og arbitragemuligheder på tværs af kæder og protokoller.

Hos GL21 CAPITAL følger vi stablecoin-markedet som en strategisk indikator for likviditet, on-chain aktivitet og dollarefterspørgsel i det bredere kryptoøkosystem. I takt med at flere institutionelle aktører træder ind, forventer vi større stabilitet, højere transparens – men også øget reguleringsmæssigt fokus og konkurrencepres.