ARK Invest justerer deres 2030 forecast for bitcoin til at lande mellem $258.200 og $1.480.000 per bitcoin
I løbet af februar måned har ARK Invest udgivet deres årlige ”Big Ideas” rapport, hvor de ser på tendenser indenfor disruptive innovationer. Ligesom vi berettede om sidste år har de nogle overordnede temaer, som de mener vil vinde frem mod 2030. I år er hovedoverskriften den teknologiske konvergens - at skabe potentialet for super-eksponentiel vækst. Til at skabe denne vækst, peger ARK Invest på fem innovative platforme, som så småt vil begynde at konvergere og smelte sammen frem mod 2030. Ifølge deres estimater vil markedsstørrelsen på disse platforme vækste med en årlig rate på 40% og gå fra en værdi på $13 billioner til $200 billioner i 2030.
De fem konvergerende platforme, som ARK Invest har udpeget er:
Kunstig intelligens (”Artificial Intelligence”)
Offentlige blockchains (”Public Blockchains”)
Energi opbevaring (”Energy Storage”)
Robotics (”Robotics”)
Multiomisk sekvensering (”Multiomic Sequencing”)
I vores artikel vil vi gå i dybden med innovation nummer 2, offentlige blockchains, og deres tese om Bitcoin. Den fulde rapport kan findes på ARK Invests hjemmeside på følgende link.
Offentlige blockchains står stærkt på trods af stormfuldt 2022
Overskriften for ARK Invests afsnit omkring offentlige blockchains indledes med ”gaining traction in the midst of crisis” og påpeger i deres indledning, at 2022 var et hårdt år for krypto, både med smitteeffekten (”contagion”) efter Terra/LUNA kollapset, Three Arrows Capital og Celsius konkurs og ikke mindst hele FTX/Alameda svindelsagen, som fjernede omtrent $1,5 billioner af den samlede markedsværdi for krypto.
Dog fastholder ARK Invest deres langsigtede tese om offentlige blockchains (og krypto) og mener, at den langsigtede mulighed i Bitcoin, DeFi og web3 kun er blevet styrket over det forgangene år.
Bitcoins langsigtede mulighed er blevet styrket
Årsagen til at ARK Invest mener, at Bitcoin er blevet styrket i 2022, er bl.a., at det centraliserede monetære system har fejlet i at sikre økonomisk stabilitet og sikkerhed for verdens borgere. De påpeger bl.a., at:
+4 milliarder mennesker lever under et autoritært regime
+2 milliarder mennesker oplever tocifrede inflationstal
+1 milliarder mennesker har ikke adgang til traditionelle betalingsløsninger
+1 milliarder mennesker er afhængige af udlandsoverførsler
Derudover, hvis man ser på Bitcoin netværket i 2022, så har der været fremgang på nogle af netværkets kernenøgletal– se figur 1 nedenfor.
Figur 1: Status på Bitcoin netværkets kernenøgletal
2022 og 2009-2022
Note: 1) Cumulative = samlet opgørelse fra d. 3. januar 2009 til d. 31. december 2022
Kilde: ARK Invest
Dermed konkluderer ARK Invest allerede indledningsvist, at Bitcoins langsigtede mulighed er blevet styrket, da dens fundamentale egenskaber stadig er intakte. Men udover det skrevne, så er der også flere datapunkter, som indikerer, at Bitcoin står stærkere end nogensinde før.
Først og fremmest pointerer ARK Invest, at selvom det seneste drawdown for bitcoin, hvor prisen i november 2022 endte på ~$15.800, gjorde ondt på mange investorer, så har bitcoin oplevet større procentvise fald tidligere i sin historie. Dette drawdown er altså kun det femte største i bitcoins historie. Dog har det seneste drawdown varet længe og placerer sig tidsmæssigt, som den anden længste drawdown periode – se figur 2 nedenfor. Samtidig skal det også nævnes, at det er første gang, at Bitcoin ryger under et forhenværende all-time-high prispunkt. Altså historisk når Bitcoin har krydset den foreløbigt højeste pris, så har den ikke dykket under igen. Forståelsen af grafen nedenfor skyldes altså at Bitcoin toppede tidligere end ”hvad den plejer”, i det forhenværende bull marked.
Figur 2: Bitcoins procentvise prisfald siden seneste højeste pris
%, dage siden højeste pris (peak)
Note: Bitcoin havde et drawdown på 81% i april 2013, men det er ikke inkluderet, da det kun varede seks dage og anses derfor som en outlier i denne sammenhæng.
Kilde: ARK Invest
ARK Invest har perspektiveret den seneste bund på de ~$15.800 og et 77% prisfald til tidligere perioder med samme udviklinger. Til dette har ARK Invest fremhævet tre tidligere perioder i hhv. 2017, 2018 og 2020 – se figur 3 nedenfor.
Figur 3: Udvikling i prisen på bitcoin sat i perspektiv til tidligere perioder
2017-2022, $
Kilde: ARK Invest
Sammenlignes den seneste bund i november/december 2022 (punkt D) med de tre øvrige perioder (A-C), så stod bitcoin fundamentalt set stærkere end de øvrige perioder på alle parametre – se figur 4 nedenfor.
Figur 4: Udvalgte nøgletal for Bitcoin
Fordelt på fire tidsperioder
Note: 1) Den volumenvægtede gennemsnitspris på markedet, beregnet ved at aggregere værdien af alle bitcoin i omløb på det tidspunkt, hvor de sidst flyttede. Også kendt som realiseret cap. 2) Market Cost Basis divideret med det samlede udestående udbud af bitcoin. Også kendt som realiseret pris. 3) Antallet af beregninger pr. sekund af miners og en proxy til netværkssikkerhed. 4) Antallet af coins, der ikke er flyttet på i 155 dage eller længere. 155 dage er tærsklen, når sandsynligheden for, at en bitcoin bliver brugt i fremtiden, falder væsentligt. 5) Antallet af bitcoin der er flyttet over i Lightning Network.
Kilde: ARK Invest
Beretninger om drawdowns har generelt en negativ klang, hvorfor ARK Invest også vender fortegnet i deres afsnit og ser på, hvordan bitcoin historisk har rejst sig fra sine drawdowns – se figur 5. De kigger her på hhv. ”peak” og ”trough” perioder, hvilket skal oversættes til de hhv. højeste og laveste priser (top og bund). Ser man på den gennemsnitlige årlige vækstrate (CAGR; Compound Annual Growth Rate), så har bitcoin leveret en vækstrate på 157,9% på de højeste priser og 153,6% på de laveste priser. Idéen med denne sammenligning er at vise, at prisstigningerne historisk har haft en højere stigning end prisfaldene – og dermed er med til at understrege at Bitcoin fundamentalt står stærkere.
Figur 5: Højeste og laveste priser for bitcoin
Periode og $
Kilde: ARK Invest
Derudover har ARK Invest lavet en sammenligning med bitcoins performance over en hhv. 3-, 4-, og 5-årig investeringshorisont. Figur 6 nedenfor viser de tre investeringshorisonter for bitcoin og sammenligner disse med øvrige aktivklasser. Bitcoin har i alle scenarier leveret et bedre afkast end de øvrige aktivklasser. F.eks. viser figuren, at hvis man i 2022 havde investeret i bitcoin for 3 år siden, havde man fået et afkast på 35,6%, hvor man for guld kun havde opnået 6,3%. Kolonnen med overskriften ”average” viser det gennemsnitlige afkast over hver investeringsperiode tilbage fra bitcoins start i 2009 og frem til 2022.
Figur 6: Tre investeringshorisonter for bitcoin sammenlignet andre aktivklasser
Periode og %
Kilde: ARK Invest
Sidste argument, som vi har valgt at bringe i vores artikel om ARK Invests analyse af Bitcoin, er den relative store interesse fra institutionelle investorer i Bitcoin i 2022, som skal ses i lyset af, at bitcoin har oplevet store prisfald. ARK Invest fremhæver her bl.a. BlackRock, BNY Mellon, Eaglebrook Advisors og Fidelity som institutionelle investorer, som har gjort deres indtog i kryptoindustrien og bl.a. har åbnet op for køb og salg med bitcoin. Dette ser ARK Invest nemlig som én af løftestængerne til den fremtidige prisudvikling, men også et tegn på, at Bitcoin stadig står stærkt på trods af at have været i stormvejr det sidste år.
Prisen per bitcoin kan (stadig) overstige $1 mio. i 2030
Ligesom sidste år, kommer ARK Invest også med deres prisforudsigelse for bitcoin i 2030. Sidste år havde de estimeret, at bitcoin i 2030 skulle ramme en pris på $1,36 mio. I år har de valgt at komme med tre udfaldsrum for de otte use cases, som de også præsenterede sidste år. Disse udfaldsrum er hhv. et bear, base og bull scenarie – se figur 7.
Hvis førstnævnte, bear-casen, skulle blive en realitet, vil bitcoin i 2030 nå en pris på $258.500. Dette er stadig en markant stigning fra det nuværende prisleje på ~$23.000. Base-casen estimerer en pris på $682.800, mens det mest optimistiske udfaldsrum, bull-casen, vil resultere i en pris på $1,48 mio., hvilket også er højere end sidste års estimat på $1,36 mio.
Figur 7: Prisforudsigelse for bitcoin i 2030
$ og use cases indflydelse i % fordelt på tre udfaldsrum
Kilde: ARK Invest
Procentsatserne i højre side af figur 7 viser hvor stor en andel bitcoin kan udgøre af det totale addresserbare marked (TAM) for de givne use cases:
Virksomheders balancer (0-5% af kontanter hos S&P500 virksomheder)
Remittance netværk, dvs. betalinger på tværs af landegrænser (5-25% af globale betalinger på tværs af landegrænser).
Staters balancer (0-5% af totale reserver)
”Emerging market currency” (0,5-10% af M2, hvor top-4 er ekskluderet)
Økonomisk betalingsnetværk (1-10% af volumen hos amerikanske banker)
Ikke-konfiskerbart aktiv (1-5% af den globale HNWI (high net worth individuals) formue)
Institutionelle investorer (1-6,5% af institutionelle investeringer)
Digitalt guld (20-50% af gulds markedsværdi)
Vi, hos GL21 CAPITAL, har tidligere været vokale om, at vi tror, at bitcoin vil være mere end $1 mio. værd inden 2030 og ligesom sidste år, er det positivt, at en af verdens største- og mest anerkendte kapitalforvaltere stadig er enige i denne langsigtede tese.
Kun 0,24% af krypto transaktioner i 2022 blev brugt til ulovlige aktiviteter – størstedelen var fra sanktionerede wallets
Som vi nævnte i sidste månedsnyheder, har Chainalysis udgivet deres årlige ”Crypto Crime Report”, hvor de giver et overblik over omfanget af transaktioner, der bruges til kriminalitet ved hjælp af krypto.
På trods af, at kryptoaktiver, som bruges til kriminelle aktiviteter satte en kedelig rekord i 2022 med en værdi på 144 mia. kr. ($20,6 mia.), modsat 127 mia. kr ($18,1 mia.) i 2021, er der vigtigt at forstå, hvad der driver værdistigningen.
Figur 8: Udvikling i værdien af krypto brugt til kriminelle aktiviteter
Milliarder USD, 2017-2022
Kilde: Chainalysis
Som det ses fra figur 8, så er der specielt to kategorier, som skiller sig ud fra mængden; sanktioner (”sanctions”) og tyveri/hacking (”stolen funds”). Specielt førstnævnte har ikke tidligere indgået i statistikkerne fra Chainalysis, da det ikke før Ruslands invasion af Ukraine har været relevant at tælle med. Efter at der i løbet af 2022 kom strenge sanktioner mod Rusland har det medført, at bl.a. USA har slået hårdt ned på kryptohandelsbørser, som har haft russiske brugere. F.eks. tæller alle transaktioner fra den russiske handelsbørs, Garantex med i statistikkerne, som siden sanktionerne i april og frem til oktober 2022 har haft indbetalinger på 9,1 mia. kr. ($1,3 mia.).
Sidstnævnte kategori, tyveri/hacking, skiller sig ligeledes ud fra de øvrige, da denne har en lille stigning – modsat alle øvrige kategorier, som har et fald. Ifølge Chainalysis skyldes dette en stigning i hackerangreb fra Nord Koreanske hackergrupper, som ifølge deres opgørelse har hacket for 11 mia. kr. ($1,6 mia.) i 2022.
Stigningen i værdien af kriminelle transaktioner har også haft en indvirkning på andelen af kryptotransaktioner, som bruges til kriminelle aktiviteter. Som det ses i figur 9, så er andelen steget fra 0,12% i 2021 til 0,24% i 2022. Dog er det stadig under 1% og dermed stadig en meget lille andel af den totale volumen. Sammenlignes der til hvidvaskning i traditionelle markeder, estimerer FN, at der årligt hvidvaskes for en værdi svarende til mellem 2-5% af det globale bruttonationalprodukt (BNP). I kroner-øre er dette mellem 5,3 og 14 billioner kr. (715 og 1870 mia. EUR), hvilket stadig er markant højere – både i andele og værdier - end for kryptotransaktioner.
Figur 9: Andelen af kryptotransaktioner der er brugt til kriminelle aktiviteter
%, 2017-2022
Kilde: Chainalysis
Ovenstående datapunkter afkræfter igen hypotesen om, at krypto primært bruges til kriminel aktivitet, da andelen af kriminelle transaktioner stadig er forsvindende lille - både i sig selv (0,24%) og sammenlignet med traditionelle markeder.
Siemens udsteder virksomhedsobligation til en værdi af 60 mio. euro ved hjælp af blockchain
I februar har der været udmelding fra flere fronter i forhold til udsendelse af obligationer ved hjælp af blockchains - heriblandt industrikæmpen Siemens og Hong Kongs centralbank.
Siemens har i februar, som en af de første virksomheder i Tyskland, udstedt en digital virksomhedsobligation. Den digitale virksomhedsobligation er udstedt i overensstemmelse med landets ”Eletronic Securities Act”, som trådte i kraft i juni 2021. Obligationen er udstedt på Polygons blockchain og har en værdi på ca. 447 mio. kroner (60 mio. euro) og har en løbetid på ét år.
I forbindelse med offentliggørelsen udtalte Siemens, at brugen af en blockchain til udstedelse af virksomhedsobligationer har flere fordele over den traditionelle metode. Blandt andet påpeger Siemens, at der ikke er behov for en central clearing af køb og salg, da obligationerne kan sælges direkte til investorerne uden behov for et mellemled, som fx en bank. Dette gør udsendelsen af virksomhedsobligationer lettere og mere efficient for virksomheder som Siemens.
Salget af virksomhedsobligationen skete ved hjælp af ”traditionelle” betalingsmetoder, som Siemens selv beskriver det i deres pressemeddelelse, da der endnu ikke findes en digital euro. Dette må antages at betyde, at Siemens har modtaget FIAT-valuta (euro) som betaling for deres obligationer. Salgsprocessen tog ”kun” to dage for Siemens og havde tre investorer: Union Investment, Dekabank og DZ Bank.
CFO for Siemens, Ralf Thomas, har udtalt at brugen af en digital virksomhedsobligation er i tråd med Siemens digitale transformation og mener, at det er på sin plads, at hans område også udforsker de nyeste teknologiske muligheder inden for finansverdenen.
Udover Siemens har Hong Kongs centralbank også i februar måned udstedt deres første digitale obligation værende en ”grøn” obligation. Hong Kong sætter sig dermed i førertrøjen blandt centralbanker i verden, ved at være de første til at udstede en digital obligation ved hjælp af en blockchain. I deres tilfælde, er der dog tale om brugen af en privat blockchain – og ikke en offentlig blockchain som f.eks. Polygon, som Siemens har benyttet.
Den grønne obligation har til hensigt at sikre finansiering til miljøvenlige projekter og investeringer. Løbetiden er sat til 365 dage og har en rente på 4,05%.
Myndigheder i Hong Kong har siden 2021 kigget ind i muligheden for at udnytte blockchain teknologi til at udstede en digital obligation og er nu endelig lykkedes med projektet. Både nyheden om Siemens virksomhedsobligation og Hong Kongs grønne obligation er to interessante og positive nyheder for kryptoindustrien. Disse eksempler viser nemlig gode use cases på brugen af den underliggende teknologi, blockchains, og vi, hos GL21 CAPITAL, tror derfor, at vi vil se andre, lignede cases det næste stykke tid.
USA slår ned på amerikanske handelsbørsers “staking” services
Hvad der startede som rygter tidlig morgen d. 9. februar 2023, udviklede sig i løbet af dagen til et mareridt for den amerikansk baserede kryptohandelsbørs, Kraken. Rygterne gik på, at det amerikanske finanstilsyn (U.S. Securities and Exchange Comission) ikke længere ville tillade at handelsbørser i USA tilbyder deres brugere adgang til staking services.
Kort fortalt er staking den proces, hvorved Proof-of-Stake (PoS) blockchain-netværk, som f.eks. Ethereum, opretholder deres sikkerhed. ”Validators” indskyder kryptoaktiver som sikkerhed (eller pant), som er med til at sikre, at de forbliver ærlige i deres validering af transaktioner, da indskuddet kan gå tabt, skulle de agere uærlige. For at validere transaktioner bliver validators belønnet med nye tokens også kaldet staking rewards. På handelsbørser som f.eks. Kraken er det muligt at udlåne ens tokens igennem staking services, hvorved man kan få en passiv indkomst i form af staking rewards.
Rygtet endte desværre med at være sandt for Kraken og blev derfor nødsaget til, samme dag, at stoppe deres staking services for amerikanske kunder, samtidig med, at de skal betale en bøde på 210 mio. kr. ($30 mio.) for angiveligt at have tilbudt handel med unoterede værdipapirer (unregistered securities).
Ifølge formanden for det amerikanske finanstilsyn, Gary Gensler, er de nødsaget til at slå ned på denne type tjenesteydelser, da de mener, at det kan sidestilles med at tilbyde investeringskontrakter i bytte for investorernes tokens – og hvis dette er sagen, skal handelsbørserne informere kunderne om de korrekte oplysninger og sikkerhedsforanstaltninger, jævnfør værdipapirlovgivningen i USA.
”Angrebet” mod Kraken og staking i USA, har fået flere eksperter til at råbe vagt i geværet. Blandt andet Alison Mangiero, direktør for Proof of Stake Alliance (POSA), som modsætter sig enhver påstand om, at staking skal sidestilles med et unoteret værdipapir. Hun uddyber og siger: "staking har en tendens til at blive forvekslet med ikke-relaterede aktiviteter som udlån, men staking er grundlæggende en måde for enhver at være med til at give sikkerhed for proof-of-stake netværk. Eksistensen af udbydere af staking services gør det muligt for almindelige amerikanere at deltage i staking, hvilket demokratiserer netværkskonsensus og validering og er kernen i den fortsatte vækst af det globale decentraliserede internet. Enhver regulering, der strider imod dette, misforstår staking og hindrer Amerikas igangværende bestræbelser på at fremme indenlandsk teknologisk innovation."
Alison Mangieros pointe om demokratisering af netværkskonsensus er ikke helt ved siden af. F.eks. kræver det et indskud på 32 ETH at blive validator på Ethereum blockchain-netværket. Dette svarer i skrivende stund til en investering på 11.380 kr. * 32 ETH = 364.157 kr. Med andre ord, et beløb, der for de fleste personer er et ganske betydeligt investeringsbeløb. Fordelen ved staking services som f.eks. Kraken er derfor, at det gøres lettere tilgængeligt for den menige kryptoinvestor at sætte deres tokens på ”arbejde” i form af staking, da Kraken kan pulje ETH fra flere investorer i en validator. Da staking services som disse nu ulovliggøres i USA, medfører det, at staking nu er forbeholdt de få – de personer, som har en stor nok formue og den tekniske knowhow til at benytte staking.
Umiddelbart er der intet som indikerer, at EU har til hensigt at følge trop med beslutningen i USA, hvorfor det stadig er muligt at benytte staking services i Europa.
Abu Dhabi satser stort på web3 og etablerer fond med $2 mia.
Hub71, som er et tech miljø i Abu Dhabi, har stiftet en fond med 14 mia. kr. ($2 mia.) til at investere i startups inden for web3 og blockchain teknologier i regionen.
Initiativet fra Hub71 er navngivet, ”The Hub71+ Digital Assets ecosystem” og tilbyder ikke alene kapital til startups, men også en lang række yderligere muligheder for at få hjælpe startupsene i området på vej. Udover allerede etablerede startups i regionen, vil det også være muligt for startups, som flytter til Abu Dhabi at blive en del af deres økosystem. Mellem linjerne, så søger Abu Dhabi altså ikke alene at fremme web3 og blockchain teknologier i regionen, men søger også at blive et hub for startups inden for denne del af kryptoverdenen. Denne position er Abu Dhabi ikke alene om at forsøge at kapre, da andre byer og lande som f.eks. Singapore og Japan ligeledes har attraktive forretningsvilkår, hvis der er tale om krypto startups.
Hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har længe været positiv over for kryptoindustrien. Byens internationale finanscenter indførte allerede tilbage i 2018 en attraktiv lovramme for reguleringen af digitale aktiver. Lanceringen af fonden er et positivt tegn for kryptoindustrien, da kapitalindsprøjtninger som disse alt andet lige vil have en positiv indvirkning på udviklingen og innovationen i industrien.